Dans er livsglæde

Sidst i august 2010 begyndte min datter Catja til folkedans. Vi havde sammen været ude på Frilandsmuseet i forbindelse med Landsstæv-net og prøvet at danse med på Ann-Gitte’s børnehold. Da vi kørte derfra, spurgte Catja, om hun dog ikke måtte gå til folkedans, for det var sjovt. Jo naturligvis.
Så vi troppede op i gymnastiksalen på Holeby skole til sæsonstart og blev mødt af et engageret team, musik og instruktør, som gav os en dejlig modtagelse. Catja var i hvert fald slet ikke efter den aften i tvivl om, at hun gerne ville fortsætte med at danse.
Vi, der har fulgt børneholdenes træning hele vinteren frem til marts og den store opvisning i Holebyhallen, kan se, hvor glade børnene er, når de danser. Det skyldes nu ikke mindst Ann-Gittes store engagement, tålmodighed og overblik, samt overskud til samtlige børn. Der er fuld fart på, og al energien får frit løb. Det er i alle tilfælde super god motion, og så er grundlæren i folkedans jo det samme som i moderne dans. Min kære mand havde også flere gange været med til børnenes træning og vippet i takt med foden, så derfor tænkte jeg, at det nu var tid til at få lokket ham med til en aften med voksendanserne.
Jeg spurgte Karin som underviser, og vi kunne bare komme med. Ingen krav om evner, bare kom. Det gjorde vi så, på trods af min mands tvivl, sådan om han nu kunne finde ud af det! Men alle tog dejligt imod os. Ingen skæve blikke hvis vi trådte forkert eller ikke lige forstod, nej tværtimod, alle var søde til at hjælpe med trin og vise os, hvordan vi skulle gøre. Især den der vals! Tak☺ (Vi hænger i og starter op igen næste sæson). For det er sjovt og giver masser af sved på panden, og pulsen kommer op, når man danser. Alt i alt giver det livsglæde at være sammen med søde og engagerede mennesker,og det kan vi vist alle bruge lidt af i hverdagen.

Hyggelige hilsner

Jens Chr. og Jeanet Been
Voksendansere